Bletchley Park

Bletchley Park Museum
Hovedbygningen på Bletchley Park
Generelle informationer
AdresseBletchley, Milton Keynes, England
Grundlagt13. februar 1992
DirektørSimon Greenish
Eksterne henvisninger
http://www.bletchleypark.org.uk/

Bletchley Park, også kaldet Station X er et gods, som ligger i byen Bletchley i Buckinghamshire. Siden 1967 har Bletchley været en del af Milton Keynes, England.

Under 2. Verdenskrig var Bletchley Park sæde for Storbritanniens vigtigste center for dekryptering af fjendtlige meddelelser. Krypterede meddelelser fra en række Aksemagter blev dekrypteret her, og vigtigst var tydningen af kodemeddelelser dannet af de tyske Enigma- og Lorenz-maskiner.

De efterretninger, som blev indsamlet på Bletchley Park, fik kodenavnet Ultra, og får æren for at have givet de allierede uvurderlig hjælp og forkortet krigen, om end Ultras præcise betydning fortsat studeres og diskuteres.

Bletchley Park er i dag et museum, som drives af Bletchley Park Trust og er åben for offentligheden. Hovedbygningen anvendes også ved arrangementer og bryllupper. En del af indtægterne herfra går til vedligeholdelse af museet.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy